Det er nu, vi skal høre jeres afgørende erfaringer om dåben

Kronik bragt i Kristeligt Dagblad 26. november 2025

Af biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, formand for dåbskommissionen

Dåbskommissionens midtvejsrapport og den offentlige høring om et eventuelt nyt dåbsritual har sat gang i et omfattende arbejde i folkekirken, og mange har allerede delt deres holdninger og erfaringer. 

De foreløbige meldinger vidner om, at dåb og dåbsritual bliver diskuteret i menigheder, kirker og sogne. I skrivende stund har knap 2000 personer åbnet det høringsskema, der er tilgængeligt for alle i temaet "Dåben til Eftersyn" på Folkekirkens IntraNet.

Nu, hvor hørings- og afprøvningsfasen nærmer sig sin afslutning, kan der være grund til at opridse, hvad vi har debatteret det seneste års tid og samtidig opfordre endnu flere til at dele deres vurderinger, før høringen afsluttes.

Dåbskommissionen blev nedsat af kirkeministeren i 2023, og i april 2025 fremlagde den sin midtvejsrapport med teologiske overvejelser over dåben, forslag til tre modeller for dåb samt nye vejledninger. Siden har hele rapporten været i høring, og de tre modeller har kunnet og kan stadig afprøves i sogne og pastorater landet over indtil den 31. december 2025.

Kommissoriet stillede en håndfuld opgaver, som kommissionen skulle komme med forslag til. Det drejer sig om formulering af kort tilspørgsel på trosbekendelsen, en alternativ formulering af det indledende spørgsmål om hjemmedåb, ajourføring af faddertiltalen og forslag til vejledning for brug af inddragende og symbolske tiltag ved dåb, og for dåb uden for højmessen.

Kommissionen fik desuden til opgave at komme med en række vurderinger. For eksempel skulle den vurdere, om der er behov for en sproglig revision af det nuværende ritual, herunder behov for nye kollekter og/eller andre tekstlæsninger end de nugældende, ligesom den skulle overveje et særskilt ritual for dåb af unge og voksne.

Endelig skulle kommissionen vurdere, hvordan dåbens sammenhæng med de tre trosartikler kommer til udtryk i det nuværende ritual og gennemtænke dåbens betydning teologisk og som sakramente i spændet mellem tradition/bekendelse og samtid/samfund.

Kommissoriets spørgsmål illustrerer en række forandringer i den hidtidige praksis ved dåb og nye behov og ønsker i folkekirken. Et afgørende spørgsmål i kommissionens arbejde har derfor været: Hvad er de nødvendige fællestræk i vores dåbspraksis, der sikrer, at alle døbes ind i samme kirke med samme dåb, og omfanget af mulige variationer inden for samme ritual? Det betyder også, at mulige variationer i ritualet skal erfares som udtryk for samme ritual. 

Kommissionens svar på kommissoriets spørgsmål er samlet i midtvejsrapporten og forelagt i de konkrete forslag.

Ritualmodel 1, 2 og 3 fastholder strukturen fra det nuværende dåbsritual og er centreret om det, kommissionen anser for dåbens kerne: dåb i den treenige Guds navn, dåbsbekræftelse og Fadervor. I modellerne er det indledende spørgsmål udeladt, og der er mulighed for at bruge en kort tilspørgsel på trosbekendelsen, ligesom man foreslår en tilbagevenden til de korte reformatoriske tilspørgselsord: Vil du døbes?

Det har fyldt meget i debatten om dåb, at kommissionen har givet forslag til nye kollekter – særligt på den indledende takkebøns plads. Takkebønnen stammer i sin nuværende form fra Peder Madsens ritualrevision i 1912. Madsens ritual brød med tidligere danske dåbsritualer strukturelt set og sammenfattede dåben som Guds genfødsel af mennesket med formuleringen: "Hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv."

Før ritualrevisionen i 1912 blev dåbens indhold, ligesom i Luthers to dåbsritualer, udtrykt med andre udtryk og billeder, selvom tanken var den samme. Dåben var således også forstået sakramentalt før Peder Madsens formulering.

Når kommissionen ved siden af den nuværende takkekollekt også har givet forslag til andre bønner, er det for at afsøge andre og nyere formuleringer for dåben som modtagelse af Helligånden, genfødsel, syndernes forladelse og evigt liv; kommissionen har også tilstræbt at gøre dåbens sammenhæng med også første og tredje trosartikel (skabelse/genløsning/sendelse) tydeligere end i det nuværende ritual.

Kommissionen har i sit arbejde taget alvorligt, at takkebønnen fra 1912 i dag er blevet hørt som et ekskluderende udsagn om Guds frelse og ikke som et glædeligt budskab til den døbte. I midtvejsrapporten har kommissionen derfor givet en indholdsbestemmelse af genfødsel og barnekår, der fastholder evangeliets ligestilling af mennesket foran Kristi kors og derved Guds nåde.

Det er ikke dåben som ritual, der frelser, men mødet med Kristus. Hvis vi alene møder Kristus i tanken eller forestillingen, så møder vi ham anderledes end Jesu egne disciple. Således møder vi Kristus i sakramenterne som legemligt nærvær, der skaber tro, ligesom disciplene ved mødet med Jesus erfarede troen. Det er i dåbens sakramente, det syndige og faldne menneske møder den frelsende og retfærdiggørende Gud.

Mødet med Kristus er en ophævelse af alle skel og mure, for mødet er netop ikke lovens møde, men evangeliets, hvor ingen har fortrin frem for andre. Loven sætter skel. Dåben er evangeliets handling, der nedbryder skel. Det er forsøgt udtrykt i kollekterne, at dåben er et sakramente og en frelseshandling. 

Midtvejsrapportens bestemmelse af dåbens sakramente som skelophævende begivenhed er af nogen blevet opfattet som en forestilling om universel frelse og ikke som en positiv, relationel bestemmelse af den kristne eksistens. Intentionen med rapporten har netop været at modvirke, at evangeliet gøres til en abstraktion eller teori, der kan løsrives fra det konkrete møde med Kristus. Uden om det møde bliver evangeliet erfaringsfjernt og spekulativt, hvor man anbringer sig et sted uden for den relation, der bærer frelsen. Altså uden for mødet med Kristus.

Ifølge kommissoriet skal et eventuelt revideret ritual for dåb autoriseres i sin helhed. Det betyder, at eventuelle valgmuligheder skal være autoriserede. Derfor er der så meget desto mere grund til at diskutere de tre modeller og de forslag, de indeholder. 

Er de formuleringer og billeder, som kommissionen foreslår for at udtrykke dåben som udgang af et liv under syndens og dødens magt og indgang til frelsen i Kristus og livet i Guds rige, rammende, fyldestgørende og brugbare? Bør skabelse og genløsning stå tydeligere i dåbsritualet, end det gør nu? Hvordan skal kort tilspørgsel lyde, og er forsagelsen en umistelig del af dåbstilspørgslen? Skal der være mulighed for at læse andre tekster end Markusevangeliet, kapitel 10, og Matthæusevangeliet, kapitel 28, ved dåb, og døber vi på tilspørgselsordene i kort form ("Vil du døbes?") eller som i dansk tradition lang form ("Vil du døbes på denne tro?")? Bør eventuelle inddragende og symbolske tiltag ved dåb lægges efter faddertiltalen? Og meget mere.

Det kan og skal diskuteres, og det bliver det i høringen og i de mange sogne, der aktuelt afprøver kommissionens forslag.

Den 13. november modtog alle 2265 præster i folkekirken et særligt spørgeskema for at indhente viden om, hvad der er blevet prøvet af i sognene og hvordan, samt hvilke erfaringer man har gjort sig med afprøvningerne. Vi beder også om input fra præster, der ikke har afprøvet modellerne, og er spændte på at høre fra alle.

Det nytter at svare, så kommissionen på et oplyst grundlag kan arbejde videre med kommissoriets spørgsmål, for i dialog med kirkens bekendelsesskrifter og teologiske og liturgiske tradition at fastholde et fælles ritual for dåb, som vi kan være sammen om på tværs af menigheder, og hvor eventuelle variationer erfares som udtryk for samme ritual og samme dåbsteologi.

Foreløbig tak for en god og omfattende debat. Jeg glæder mig til at se, hvad høringen viser, og ser frem til det videre arbejde i kommissionen i 2026-2027. I nærmeste fremtid gennemgås og analyseres høringssvarene. 

Resultaterne af den samlede høring og afprøvning præsenteres første gang på en national konference den 7. marts 2026. Her inviteres folk fra hele spekteret i folkekirken, ligesom der bliver frie pladser og mulighed for at følge konferencen digitalt. Herefter er det planen, at kommissionen går tilbage til arbejdet med ny og klar retning.

Læs mere om dåbskommissionens arbejde i temaet Dåben til eftersyn