Januar 2026
Biskoppens månedshilsen
Når nye præster skal præstevies eller ordineres, som det kaldes, er det højtid.
Det er en fest både for dem selv, men sandelig også for stiftet. Her stiller mennesker op, der har brugt år af deres liv på at dygtiggøre sig, og nu er de klar til at tage fat på meningsfulde opgaver i de konkrete sogne.
Torsdag den 29. januar ordinerede vi fire nye præster ved en gudstjeneste i Budolfi Kirke. Det rører mig altid, at folk fra sognene ankommer til domkirken i busser for at være med. Det siger noget om, hvad det betyder at få en ny præst.
Jeg kan huske, da jeg selv blev ordineret i sin tid i domkirken, hvor overvældende, men også opbyggende, det var, at alle de gode folk var rejst dertil. De ville deres præst, og det forpligter den nye præst til også at ville sognet. Det var en klar fornemmelse af at være en del af en helhed.
Ordinationsgudstjenesten er med det store udtræk: organister, kantori, præster og menighed, og her stiller stiftet op med det bedste, det kan. Efter gudstjenesten er der sammenkomst i bispegården med ordinanderne, deres familie og venner, menighedsrådsformænd, præster og provster.
Det er simpelthen en glædelig aften med muntre indslag og enkelte alvorsord. Jeg holder meget af ordinationerne, og for mig er det en stor glæde og berigelse at møde nye præster og høre, hvad de tænker om kirke, folkeliv og forkyndelse. Ordinationsmiddagen efter gudstjenesten er også en god lejlighed til at høre gode og ofte anderledes refleksioner over kirke og præsteembede.
Vi har større ansøgerantal til præstestillingerne i denne tid. Flere søger embede i Aalborg stift. Det skal vi glæde os over. Det er hele tiden opgaven at sørge for, at embederne er attraktive og bæredygtige, så vi også i fremtiden kan være folkekirke med alt, hvad det indebærer.
Stiftets strukturprojekt er stadig i fuld gang, og således også arbejdet for at forme en gangbar strategi, der er realistisk og kan omsættes i praksis. Når strategien er kvalificeret i stiftsrådet, kommer den ud at leve i stiftet.
Jeg håber, at vi alle vil være med til at arbejde for en nærværende og levende folkekirke. Også i fremtiden. For at vi kan blive ved med at tiltrække gode og engagerede præster, kirkefunktionærer og menighedsråd, er det nødvendigt. For at vi kan være til stede, er det nødvendigt.
Vi skal hele tiden holde os opgaven for øje: at forkynde evangeliet til glæde, nåde og håb.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen