Folkekirken skal være til stede hvor folk er
Folkekirken er en af landets største organisationer og kommunikerer med mennesker i mange forskellige aldre og livssituationer.
Den kristne kirke har lang erfaring med at formidle. I snart 2000 år er evangeliet blevet prædiket, og gudstjenesten samler mennesker over hele landet. Men samtalen om tro og liv udfolder sig i dag mange steder og på mange digitale kanaler.
Samtidig er mediebilledet i Danmark i bevægelse. De medier, der tidligere var samlende for den offentlige samtale, fylder ikke på samme måde som før. Opmærksomheden er mere delt, og tempoet er et andet.
Det kalder på eftertanke. God kommunikation kræver omtanke, og det, der fungerer ét sted, fungerer ikke nødvendigvis et andet. Derfor må vi hele tiden overveje, hvordan vi bedst bringer vores budskab i spil på måder, der giver mening i den sammenhæng, vi indgår i.
Folkekirken har en opgave i at være nærværende der, hvor mennesker orienterer sig og søger fællesskab. Det gælder også på platforme og i formater, som måske adskiller sig fra dem, vi traditionelt har brugt. Ikke for at forandre indholdet, men for at formidle det på en måde, der kan genkendes og forstås af målgruppen, så det vækker nysgerrighed og åbner for samtale.
Den lokale kommunikation i sognene er afgørende. I kirkeblade, lokale aviser og på sociale medier fortælles der hver dag om gudstjenester, fællesskaber og diakonale initiativer. Her møder folkekirken det lokale liv i øjenhøjde, og det er en styrke, vi skal værne om og bygge videre på.
For nogle år siden blev Folkekirkens IntraNet (FIN) etableret som et fælles videns- og arbejdsredskab. Platformen samler information og vejledninger og understøtter ansatte og menighedsråd i deres daglige arbejde. Det har bidraget til større sammenhæng og tilgængelighed i særligt den interne kommunikation.
Kommunikationsindsatser kræver omtanke, prioritering og evaluering. Ikke for kommunikationens egen skyld, men for at vi fortsat kan løfte vores opgave med klarhed og troværdighed.
Kommunikation er ikke enkel. Men netop derfor skal vi blive ved med at øve os i den med respekt for vores allesammens folkekirke, og med realistisk opmærksomhed på den tid, vi er en del af.