
Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Vor Frue Pastorat, Aalborg Budolfi Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen er 75% lokalfinansieret.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Vor Frue Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på Pastoratets hjemmeside: Vor Frue Kirke Aalborg | Vor Frue Kirke Aalborg
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Aalborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger | aalborgstift.dk.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Opslag af stillingen: 5. maj 2026
Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
- menighedsrådets embedsbeskrivelse
Vor Frue sogn, Budolfi provsti, Aalborg stift og Kommune.
Folketal mm. pr. 1/1 2026:
Antal folkekirkemedlemmer: 5.210. Antal indbyggere: 7.180
Antal fødte: 81
Antal døde: 62
Antal døbte: 52
Antal konfirmerede: 41
Antal kirkelige vielser: 69
Antal kirkelige velsignelser: 3
Antal kirkelige begravelser blandt sognets døde: 54
Kirkegang varierende.
Kirken har rødder tilbage til et benediktinerkloster grundlagt i 1100-tallet. Den nuværende bygning er opført i 1878 som en treskibet basilika. Dens indre er enkelt og lyst med døbefont, prædikestol, epitafier samt to gravkapeller med sarkofager fra 15-1600-tallet og ca. 600 siddepladser.
Kirkens orgel er bygget af Markussen og Søn i 1961 med facade fra 1749. Det har 48 stemmer, fire manualer og pedal. Udstyret med nyeste elektronik. Desuden et kororgel på 5 stemmer samt et Sauter flygel.
I kirken er indrettet ”cafe-hjørne” med borde til kirkekaffe og andet samvær og et ”stillehjørne” med lysglobe. Der kommer adskillige andagtssøgende i dagens løb. Der er ikke kirkegård ved kirken.
Sognegården ligger umiddelbart ved siden af kirken med kordegnekontor, konfirmandstue, møderum og kontorer til præster og organister. Der er et påtrængende behov for større og bedre lokaler til sogneaktiviteter. Menighedsrådet arbejder for en fremtidig løsning af fremtidens sognegård.
Menighedsrådet består af 4 præster, 1 medarbejderrepræsentant og 10 valgte medlemmer.
Formand: Ole Kamp, tlf. 3070 1655. Sognepræst: Sophie Nordentoft 29422089
Præstestillinger:
Sognepræst 100 % (overenskomstansat, lokalfinansieret).
Sognepræst (kbf) 100%.
Sognepræst og korshærspræst 0 % / 100 % lokalfinansieret
Sognepræst og arresthuspræst 10 % / 90 %.
Opgaver, der skal fordeles mellem sognepræst og overenskomstansat præst:
Højmesser, 1 plejehjem der betjenes månedligt, dåbsgudstjenester, vielser og velsignelser, begravelser, 2 hold konfirmander, menighedsrådsmøder, kalendermøder, diverse sognearrangementer.
Vi har desuden taget initiativ til drop in vielser med overvældende tilslutning og har stor søgning til gode muligheder for lørdagsdåb.
Medarbejdere:
1 kordegn (17 timer)
1 daglig leder (15 timer)
1 kommunikationsmedarbejder (22 timer)
3 kirketjenere (hhv. 37, 30 og 15 timer)
2 organister (hhv. 37 timer og 12 timer)
1 kantor (10 timer)
2 regnskabsmedarbejdere i fælles regnskabsfunktion (hhv. 37 og 18 timer)
Kor og musik:
Der er 3 kor tilknyttet kirken. Voksenkor på 9 sangere, der medvirker ved alle højmesser, pigekor på ca. 30 piger i alderen fra 13-25 år samt et internationalt kor. Pigekoret og det internationale kor medvirker ved koncerter. Der afholdes ca. 15 koncerter årligt samt månedlige fyraftenskoncerter. Genremæssigt spænder det bredt: Klassiske orgelkoncerter, jazz, korkoncerter, orkester- samt solistkoncerter. Der samarbejdes ofte med Ordkraft i Aalborg samt KulturKlub FOKUS om musikalske aktiviteter.
Vor Frue Kirke ligger midt i Aalborg og er både en del af den etablerede midtby med en solid historisk tradition og en kirke i et sogn i rivende udvikling.
Her er mange nybyggede kvarterer bl.a. på havnefronten. Halvdelen af sognets befolkning er mellem 20 og 29 år, hvilket medfører en naturlig høj udskiftningsprocent.
Der er hver dag en stor tilstrømning af mennesker, som arbejder i byen og besøger centrum med dets butikker og caféliv. Vor Frue Kirke ligger lige ved en af byens 2 gågader, og vi er et velkendt og efterspurgt samlingssted for mange former for kultur, musik og koncerter.
Blandt vores aktiviteter er blandt andet Chi Gong, kristen meditation og pilgrimsvandringer. Derudover afholder vi jazzgudstjenester, forfattergudstjenester, koncerter i mørke, babysalmesang og lignende arrangementer.
Kirken har også en tilknyttet grønlandsk menighed med faste gudstjenester. Vi er naboer til Den Sociale Skadestue og Kirkens Korshærs arbejde, og vi afholder korshærsgudstjenester samt bidrager til at skabe fællesskab for tidligere indsatte.
Vor Frue Kirkes vision er at være en kirke i tiden. Med vores kirke står vi solidt forankret i traditionen, samtidig med at vi har en unik mulighed for at være kirke på nutidens præmisser. Den mulighed vil vi aktivt udforske og udvikle. Vi ønsker at fastholde det bedste fra traditionen og samtidig udstråle åbenhed og relevans i forhold til menneskers hverdag og eksistentielle spørgsmål.
Menighedsrådet arbejder for at skabe rammerne for en kirke, der bygger på netværk og fællesskaber. Vi ønsker at modvirke ensomhed og sociale udfordringer og samtidig markere os som et sted præget af rummelighed, åbenhed og plads til mangfoldighed.
Vi søger en sognepræst, der sammen med os vil være med til at videreudvikle en kirke, der lever og tager del i den tid og den storby, vi befinder os midt i. Vi søger en sognepræst, der vil være med til at skabe en åben og imødekommende folkekirke for alle de grupper af mennesker, der lever og færdes i sognet.
Aktuelt er Vor Frue Kirke under renovering, så vi i højere grad kan opretholde og udvikle aktiviteterne i kirkerummet. Renoveringsarbejdet forventes afsluttet ved udgangen af 2026. I perioden, frem til vi kan bruge vores kirkerum igen, foregår vores gudstjenester i Klosterkirken. Bisættelser foregår fra byens kapeller og andre aktiviteter foregår i vores sognegård samt Medborgerhuset.
Vi ser det som vores kerneopgave at være et sted, hvor evangeliet bliver forkyndt, så det har relevans for mennesker i dag. Der er lyst til samarbejde fra menighedsråd og medarbejdere og vi ser frem til at møde dig, der vil være sognepræst midt i dette.
Læs også: www.vorfrue.dk