Fortsæt til hovedindholdet

Sognepræst i Sankt Catharinæ Pastorat

Ledig stilling - barselsvikariat
Hjørring Søndre Provsti
Aalborg Stift

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Sankt Catharinæ Pastorat, Hjørring Søndre Provsti skal besættes midlertidigt ved konstitution.

Konstitutionen der er begrundet i sognepræstens barselsorlov, sker i perioden 3. december 2025 til og med den 15. juli 2026, begge dage inkl., med mulighed for forlængelse. Stillingen er en fuldtidsstilling. 

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Her under opslaget kan du du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet/pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. 

Har du lyst til at læse mere om Sankt Catharinæ Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i Pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på Pastoratets hjemmeside:  https://www.hjorringbykirker.dk/sct-catharina-kirke

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat. Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten. Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten. Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling. Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen. 

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet. 

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning. Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest. 

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen. 

Opslag af stillingen: 5. august 2025 
Ansøgningsfrist: 25. august 2025

Sådan søger du stillingen

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber. Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

 

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00. 

 

Kontaktoplysninger MR-formand Mogens Sørensen
Telefon   30312465 
E-mail: mogens.sorensen.privat@gmail.com
 

Kontaktoplysninger 
Provst Niels Christian Scheel Lassen 
Telefon 98 92 11 90 
E-mail: NCSL@km.dk 

 

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88∙
E-mail: kmaal@km.dk 

 

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen: 
Telefon 96 34 19 34
E-mail: sec@km.dk

Det siger menighedsrådet om stillingen

- menighedsrådets embedsbeskrivelse

 

Vi søger en sognepræst i Sct. Catharinæ pastorat under en af præsternes barselsorlov.

Vi lægger vægt på, at du er teologisk velfunderet og sætter en ære i at tydeliggøre evangeliet i dine prædikener, undervisning, sjælesorg og øvrigt kirkeligt arbejde. Det er afgørende, at du livsnært kan prædike ind i den tid og kultur, som vi lever i.

 

Om stillingen:

Som præst vil du – sammen med de øvrige præster – tage del i gudstjenesterne, der foregår hver søndag kl. 9.00 og 10.30. Derudover er der konfirmandundervisning samt gudstjenester på plejehjem og ældrecentre, der fordeles mellem byens præster. Nedenfor følger desuden en række aktiviteter, som kirkens præster også er tilknyttet.

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med sognets øvrige tre præster, der har et godt samarbejde og spænder bredt teologisk.
  • Et provsti med et godt og frugtbart samarbejde om både pastorale og teologiske emner.
  • Et aktivt og velfungerende menighedsråd.
  • Et sogn med god opbakning ved gudstjenesterne.

 

Om sognet og sognegården

Med stillingen vil du blive en del af et stort og attraktivt bysogn samt et mindre landdistrikt. Der er 13.974 indbyggere og 10.995 folkekirkemedlemmer. Vores sognegård er stor og særdeles velfungerende med tre undervisningslokaler og en sal, der kan deles op. Der stilles præstekontor i en nærliggende ejendom til rådighed til barselsvikaren. Vi har ansat to organister, tre kordegne, tre kirketjenere og desuden en stor medarbejderstab på vores to kirkegårde. Vores kirke-kulturmedarbejder tilbyder babysalmesang og varetager undervisning af juniorkonfirmander i samarbejde med præsterne.

I sognet har vi et godt samarbejde med både KFUM-spejdere, Grundtvigsk Forum, Indre Mission samt KFUM og KFUK. 

Eksempler på aktiviteter er: 

  • Kirkekoncerter og musikgudstjenester Børne- og konfirmandgudstjenester.
  • Gudstjenester for psykisk udviklingshæmmede.
  • Babysalmesang
  • Børnehavegudstjenester til jul og påske
  • Kirkefrokoster
  • Besøgstjeneste
  • Sogneeftermiddage og -aftenmøder
  • Kirkehøjskole i samarbejde med byens øvrige sogne
  • En veludbygget skole-kirketjeneste under provstiet
  • Samarbejde på en række punkter med de tre andre, mindre sogne i Hjørring
  • Deltagelse i kulturaktiviteter i byen.

 Præsterne koordinerer indbyrdes, hvilke aktiviteter de engagerer sig i.


Om Hjørring by

Hjørring by byder på gode skoler og uddannelsesmuligheder. Der er blandt andet STX, HTX, HHX, HF, EUX, EUC samt mellem- og videregående uddannelser. Byen byder desuden på tre hyggelige gågader og et stort indkøbscenter. Der er et blomstrende forenings- og kulturliv, ligesom man kan finde Vendsyssel Teater, Vendsyssel historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og et moderne, godt bibliotek. Der er gode muligheder for at dyrke alle slags sport og adgang til en skøn svømmehal, ny multihal og stadion. Hjørring har også mange fine grønne områder samt kort afstand til Vendsyssels fantastiske natur; herunder Vesterhavet indenfor cykelafstand.

 

Øvrige oplysninger

Kopi af eksamenspapirer bedes vedlagt, og for ikke ordinerede tillige kopi af attest fra Pastoralseminariet.

Yderligere oplysninger fås hos formand for menighedsrådet Mogens Sørensen: 30312465 og

provst Niels Christian Scheel Lassen: 98921190.

Læs i øvrigt mere om sognet og byen på www.catharinae.dk og www.hjoerring.dk.