Fortsæt til hovedindholdet

Sognepræst til Sulsted Pastorat

Ledig stilling
Aalborg Nordre Provsti
Aalborg Stift

Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sulsted Pastorat, Aalborg Nordre Provsti er ledig til besættelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Ud over sognepræstestillingen i Sulsted Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand på 25 % med henblik på den præstelige betjening i provstiet. Vedr. denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

Nedenfor kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Sulsted Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://www.sulstedsogn.dk//

Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)

Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Kuskgårdsvej 3, 9381 Sulsted

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4.216,73 (1/8-25).

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Opslag af stillingen:            9. september 2025
Ansøgningsfrist:                  13. oktober 2025

Fakta

Sådan søger du stillingen

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

 

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

 

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK  og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

 

Kontaktoplysninger MR-formand Ole Dørum Jensen, Sulsted Sogn
Telefon 60 16 82 03 ∙ E-mail: odjensen@stofanet.dk

 

Kontaktoplysninger provst Ole Rysgaard Madsen, Aalborg Nordre Provsti: 
Telefon 98 26 14 38 ∙ E-mail: orma@km.dk

 

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88∙ E-mail: kmaal@km.dk    

             

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen
v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen:
Telefon 96 34 19 34∙ E-mail: sec@km.dk

Det siger menighedsrådet

- menighedsrådets embedsbeskrivelse

Det betyder, at alle gudstjenester og kirkelige handlinger efter regulativ fra biskoppen forholdsmæssigt deles mellem deles præsterne. De mange forskellige opgaver, der skal løses i sognet deles efter interesse præsterne imellem. Præsterne afløser gensidigt hinanden, og det betyder, at det er muligt uden problemer at afvikle fridage og sammenhængende ferie.

 

Der er hver søndag højmesse i Sulsted kirke, mens Vestbjerg kirkecenter hovedsaligt bruges til særgudstjenester, konfirmandforberedelse og sognearrangementer af forskellig art.

Sognet har en omhyggelig og god kordegn, der 14 timer om ugen har til huse i kontoret i Sulsted præstegård, men i øvrigt kan træffes telefonisk og online. Hun varetager kirkebogsføring, registrering m.m.

 

Sognet er et meget aktivt sogn, med 4984 indbyggere (heraf 4199 folkekirkemedlemmer). Vi har årligt høje dåbstal, mere end 50 om året, men også søndage, hvor der ikke er dåb, er der god tilslutning til gudstjenesterne. Sognet er vokset meget de sidste 10 år og har to skoler, Sulsted skole med 2 spor og Vestbjerg skole med 3 spor, et plejehjem, en institution for psykisk handicappede, et par bosteder, 2 børnehaver i Sulsted og 3 børnehaver (integrerede institutioner) i Vestbjerg.

 

Der er et rigtig godt samarbejde imellem præster, kirkeligt ansatte og menighedsrådet med stor gensidig respekt, tillid, åbenhed og plads til et godt grin. Vi er alle optaget af, at det er et fælles ansvar at være kirke i sognet. Menighedsrådet er valgt på en fælles liste, hvor der de sidste mange menighedsrådsvalg har været opstillet flere end de 9 læge medlemmer, der er brug for. Menighedsrådet tager sit ledelsesansvar alvorligt i det daglige og er en stor støtte for præstens arbejde. Menighedsrådsmøderne er veldisponerede og velstrukturerede og afvikles særdeles effektivt. Sognet har en overordentlig god økonomi og prioriterer hvert år - udover drift og anlægsopgaver - relevante aktiviteter, og er åben for nye initiativer.

 

Sulsted sogn ligger tæt på naturskønne Hammer Bakker, hvor Sulsted kirke er smukt placeret delvist omkredset af skoven. Der er kun 13 kilometer til Aalborg Centrum og 15 minutter til Aalborg Lufthavn. Her er masser af muligheder for løbe-og mountainbiketure og naturoplevelser lige udenfor døren af din særdeles attraktive tjenestebolig.

 

Tjenesteboligen – som er en præstegård opført i 1795 - er beliggende Kuskgårdsvej 3, 9381 Sulsted. Præstegården er på 295 m2, og huser i den vestlige del kordegnens kontor med separat indgang. Embedsdelen i præstegården er holdt i særdeles god stand indvendigt, og giver gode forhold til beboelse, præstekontor m.m. Generelt er præstegården i velholdt stand både indvendigt og udvendigt. Præstegården har en stor sydvendt terrasse.    

 For fakta om sognet se https://sogn.dk/sulsted/fakta-om-sognet.

For aktiviteter m.m. se www.sulstedsogn.dk

eller kontakt menighedsrådsformand Ole Dørum Jensen tlf: 6016 8203, sognepræst (50%) Ivana Høgagaard tlf: 2465 4639 eller sognepræst fuldtids Kristoffer Vinther Olesen tlf: 5380 9381