Fortsæt til hovedindholdet

Ungdoms- og sognepræst i Sankt Catharinæ pastorat

Ledig Stilling
Hjørring Søndre Provsti
Aalborg Stift

Stillingen som overenskomstansat Ungdoms- og sognepræst i Sankt Catharinæ Pastorat, Hjørring Søndre Provsti er ledig til besættelse den 1. maj 2026.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Stillingen er en 100 % lokalfinansieret stilling, svarende til 37 timer.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Sankt Catharinæ Pastorat og hvordan kirkelivet m.v. er i Pastoratet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets / Pastoratets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: www.catharinae.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

 

Opslag af stillingen:            3. februar 2026
Ansøgningsfrist:                  9. marts   2026

 

Fakta

Sådan søger du stillingen

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

  

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen , ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.

 

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Aalborg Stift pr. mail til: KMAAL-ANSOEGNING@KM.DK og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

 

Kontaktoplysninger MR-formand Kaj Kristian Birket Pedersen, Sankt Catharinæ Sogn
Telefon 31 64 71 364 ∙ E-mail: kajbirketpedersen@gmail.com

 

Kontaktoplysninger provst Niels Christian Scheel Lassen, Hjørring Søndre Provsti: 
Telefon 98 92 11 90 ∙ E-mail: ncsl@km.dk

 

Kontaktoplysninger Aalborg Stift
Telefon 98 18 80 88∙ E-mail: kmaal@km.dk    

             

Kontaktoplysninger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen
v/bispesekretær Susanne Ebdrup Christensen:
Telefon 96 34 19 34∙ E-mail: sec@km.dk

 

Det siger menighedsrådet

- menighedsrådets embedsbeskrivelse

Vi søger en præst, der vil engagere sig i at udvikle indholdet i stillingen, med det formål at række ud primært mod børn/unge. Der er i stillingen forudsat, at den, der ansættes, vil komme til at virke som kontaktpræst til uddannelsesinstitutionerne i Hjørring. Der er et ønske om at øge antallet af ungdomsgudstjenester og andre tilbud til målgruppen.  Vi forestiller os ungdomsaftener og er meget åbne for ungdomspræstens ideer og initiativer.

Du vil komme til at indgå i et præsteteam på fem, hvor de kirkelige handlinger fordeles ligeligt mellem præsterne. Sogne-og ungdomspræsten får mindst en månedlig højmesse, to hold konfirmander, og vi sigter efter en månedlig ungdomsgudstjeneste og meget gerne i samarbejde med foreninger/skoler. Ungdomsgudstjenesterne bliver på skift i kirken og de to nærliggende kirker Sankt Olai og Sankt Hans. Kirkerne ligger i en trekant med 100 - 200 meters afstande. 

Stillingen opslås uden bopælspligt og der er mange gode boliger i Hjørring.

Vi kan tilbyde:

• En stilling i et stort og attraktivt bysogn - samt et mindre landdistrikt

• Antal folkekirkemedlemmer: 10.995. Antal indbyggere: 13.974

• Et stærkt kollegialt fællesskab, som spænder vidt teologisk og samtidig har    et fint samarbejde

• Samarbejde med et velfungerende og aktivt menighedsråd

• En sognegård, der er stor og særdeles velfungerende med tre under-        visningslokaler og en stor sal, der kan deles. 

   Der er præstekontor i provstiets bygning.

• Hjørring Kirkekontor med tre kordegne. Ved Sct. Catharinæ kirke er der     ansat to organister og tre kirketjenere. En kk-medarbejder varetager undervisningen af juniorkonfirmander, tilbyder desuden babysalmesang og driver børneklub.

• Der er god kirkegang. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 9.00 og 10.30. 

   På søndage, hvor der er særgudstjeneste, udgår gudstjenesten kl.9.00.

• Gudstjenester på plejehjem og ældrecentre, der fordeles mellem byens         præster. Sogne-og ungdomspræsten kommer ikke til at indgå i den pulje.

• Et godt kollegialt samarbejde i provstiet om både pastorale og teologiske emner.

 

Menighedsrådet ønsker en præst, der

•                           er teologisk velfunderet

•                           gør evangeliet tydeligt i prædiken, undervisning, sjælesorg og det øvrige kirkelige arbejde

•                           formår at tolke det nutidige liv i lyset af evangeliet

•                           kan engagere sig og være synlig i sognet

•                           er autentisk og nærværende

•                           også kan tænke utraditionelt i forhold til arrangementer

 

Om sognet

I sognet er der KFUM-spejdere, Grundtvigsk Forum, Indre Mission og KFUM&K. Der har altid været et godt samarbejde.

Blandt aktiviteterne i sognet kan nævnes:

•                           Kirkekoncerter og musikgudstjenester

•                           Børnegudstjenester

•                           Månedlige gudstjenester for psykisk udviklingshæmmede

•                           Babysalmesang

•                           Børnehavegudstjenester til jul og påske

•                           Kirkefrokoster

•                           Besøgstjeneste

•                           Sogneeftermiddage

•                           Kirkehøjskole i samarbejde med byens øvrige sogne

•                           En veludbygget skole-kirketjeneste under provstiet

•                           Samarbejde på en række punkter med de tre andre sogne i                                Hjørring

•                           Medvirken ved nogle af byens kulturaktiviteter.

Præsterne koordinerer selv, hvilke aktiviteter de engagerer sig i.

 

Om Hjørring by

Hjørring by har meget at byde på med gode skoler og uddannelsesmuligheder. Der er bl.a. stx, htx, hhx, hf, eux, euc, UCN og Hjørring Kulturskole. Byen byder på tre hyggelige gågader og et stort indkøbscenter: der er mange forretninger.  Der er et blomstrende forenings- og kulturliv. Her ligger såvel Vendsyssel Teater, Vendsyssel historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum samt et moderne og godt bibliotek. Der er gode muligheder for at dyrke alle slags sport. Der findes skøn svømmehal, ny multihal og stadion. Der er mange fine grønne områder og intetsteds langt til Vendsyssels fantastiske natur. Vesterhavet er indenfor cykelafstand!

 

Læs i øvrigt mere om sognet og byen på www.catharinae.dk og www.hjoerring.dk.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Provst Niels Chr. Scheel Lassen, tlf. 98 92 11 90, e-mail: ncsl@km.dk

Formand Kaj Birket Pedersen, tlf. 31 64 71 34, e-mail: kajbirketpedersen@gmail.com