Sygehuspræsten blev Lenes støtte gennem sygdom og krise
En turbulent tid med svær sygdom blev anledning til Lene Juul Fonnesbæks første møde med en sygehuspræst. Nu - seks år senere - er sjælesorgssamtalerne med præsten et fast holdepunkt i hendes liv.
Lene Juul Fonnesbæk med sin mand Thomas Bundgaard-Nielsen, der i 2019 blev alvorligt syg. Hun opfordrer alle til at tale med en præst, hvis de har noget på hjerte, som de har brug for at dele. Foto: Privat
Af Anika Thorø Weber
Det siges, at én ulykke sjældent kommer alene. Og det må i sandhed siges at være tilfældet for 64-årige Lene Juul Fonnesbæk.
I efteråret 2019 måtte hendes mand Thomas Bundgaard-Nielsen kæmpe for livet, da en kollapset hjerteklap og et forløb med efterfølgende delir og hjertestop sendte ham på intensivafdelingen på Aalborg Sygehus og i respirator.
Et halvt år senere betød infektion på hjerteklappen, at han måtte gennem en ny operation i hjertet og seks ugers indlæggelse under coronapandemien.
Sideløbende havde Lene Juul Fonnesbæk selv et svært forløb i psykiatrien, og tre år senere fik hun konstateret livmoderkræft. I dag er den tidligere socialformidler førtidspensionist.
- Det var så hårdt. Jeg manglede virkelig nogen at tale med, siger hun om den barske tid med frygten for døden helt tæt på.
Lene Juul Fonnesbæk følte sig alene og bange, og personalet på hospitalet opfordrede hende derfor til at tale med sygehuspræsten. Men Lene Juul Fonnesbæk var skeptisk.
Tro var ikke en aktiv del af hendes liv, og hun forstod ikke, hvorfor hun skulle tale med en præst. Alligevel takkede hun efter lidt tøven ja til tilbuddet og havde i tiden efter flere sjælesorgssamtaler med sygehuspræst Karen Søe Pedersen.
Siden da har deres relation udviklet sig, og samtalerne med sygehuspræsten er nu blevet en helt naturlig og fast del af Lene Juul Fonnesbæks liv.
- Karen er blevet mit livsvidne. Hun er en stor støtte i mit liv, siger Lene Juul Fonnesbæk.
Trøst uden løsninger
Det er nu seks år siden, at Lene Juul Fonnesbæk havde de første samtaler med Karen Søe Pedersen under sin mands sygdomsforløb.
De mødes stadig cirka én gang om måneden til en snak over en kop kaffe. Samtalerne har handlet om alt fra frygten for døden til evolutionsteori og de helt små almindeligheder, der har fyldt i Lene Juul Fonnesbæks liv. Uanset emnet er Lene Juul Fonnesbæk altid gået fra samtalerne med en følelse af, at hun bliver set som det menneske, hun er. For hos Karen Søe Pedersen er det roen og omsorgen, der fylder.
- Når jeg taler med Karen, føler jeg mig som et lille barn, der bliver omfavnet og trøstet. Det betyder meget at blive værdsat for at være den, jeg er. Karen er et menneske, som er helt fantastisk til at håndtere, når nogen har det svært. Hun løser ikke noget – for det gør man jo ikke, når man trøster. Jeg kan komme med det, der fylder – og hun kan bære det hele, siger Lene Juul Fonnesbæk.
Hun oplever, at samtalen om tro og eksistentielle emner kun har været tydeligt udtalt i deres snakke, når hun selv har taget initiativ til at tale om det. Enkelte gange har de også bedt sammen, når Lene Juul Fonnesbæk har haft et særligt ønske om det i perioder, hvor livet har føltes skrøbeligt.
- Det er godt at have en lynafleder, når livet er svært. Det giver mig en stor ro, siger hun.
Støtten forsvinder ikke
Selvom Lene Juul Fonnesbæk har dybe og fortrolige samtaler med Karen Søe Pedersen, så er det ikke fordi, hun naturligt eller normalt deler ud af sit inderste. Dette er forbeholdt nogle ganske få – primært Karen.
Med døden helt tæt på har Lene Juul Fonnesbæk erfaret, hvordan de mennesker, hun omgiver sig med, kan have berøringsangst overfor at tale om livets afslutning og ikke ved, hvordan de skal håndtere den smerte og frygt, som emnet åbner op for. Blandt andet derfor har Lene Juul Fonnesbæks veninder sjældent fået det fulde billede af, hvordan hun egentlig har det.
- Det kan være enormt ensomt at stå i en så stor smerte, som det kan være at frygte døden, siger Lene Juul Fonnesbæk.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sygehuspræst Karen Søe Pedersen. Foto: Anika Thorø Weber
Med en lang sygdomshistorik med psykiske lidelser bag sig har Lene Juul Fonnesbæk også talt med psykologer og terapeuter, der i perioder har været en aflastning for hende, når livet har været svært. Alligevel oplever hun det helt anderledes at tale med en sygehuspræst.
Tidligere har hun været vant til, at psykologer havde fokus på, at hun hele tiden udviklede sig. Men det betød også, at når hun fik det bedre, så nærmede hun sig også afslutningen på et forløb. Hendes anker forsvandt.
- I mine samtaler med Karen skal jeg ikke frygte for at miste min faste støtte, selvom jeg får det bedre. Der er ikke et loft på, hvor mange samtaler vi kan have. Her behøver jeg ikke skjule mine udfordringer, for støtten forsvinder ikke uanset, hvordan jeg har det, siger Lene Juul Fonnesbæk.
Ingen udløbsdato
Lene Juul Fonnesbæk har ikke planer om, at samtalerne med sygehuspræsten skal stoppe helt, selvom både hun og hendes mand nu er godt på den anden side af tre sårbare sygdomsforløb.
Hun oplever, at selvom hun nu er kræftfri og hendes mand i høj grad er blevet sig selv igen, så er der stadig grund til at mødes med Karen Søe Pedersen. Dette skyldes særligt Lene Juul Fonnesbæks oplevelse af at have et skrøbeligt sind.
Samtalerne med Karen Søe Pedersen giver hende fortsat et sted at hvile og dele de tanker og bekymringer, hun er fyldt af, så hun kan træde ud i livet med ny kraft.
- Så længe jeg har gavn af samtalerne, så tror jeg, at vi fortsætter. Og jeg tror, jeg har gavn af dem længe endnu, siger hun.
Sygehuspræster i Folkekirken
- Folkekirken har godt 90 sygehuspræster tilknyttet sygehuse, hospitaler, hospice og psykiatriske hospitaler landet over.
- Sygehuspræsterne står til rådighed for pårørende og patienter uanset sygdomsforløbets karakter.
- De står også til rådighed for sundhedspersonalet, som kan have brug for at tale om svære oplevelser i forbindelse med for eksempel alvorlig sygdom eller dødsfald blandt patienter eller personale.
Læs mere om sygehuspræster i Folkekirken og find kontaktoplysninger hos Aalborg Stift.
Sjælesorg i folkekirken
- Samtaler med en præst kaldes sjælesorg, som betyder omsorg for sjælen. Det er en mulighed for at tale med en præst om lige præcis det, man tumler med.
- Ofte handler sjælesorgssamtaler generelt om eksistentielle emner, som for eksempel ensomhed, sorg, håbløshed, frygt, identitetskrise eller tvivl. Man behøver ikke at tro på Gud for at tale med en præst. Samtalerne må gerne handle om tro, men behøver ikke at gøre det.
- Alle præster i folkekirken står til rådighed for samtale. De har tavshedspligt, og samtalerne bliver ikke journalført.
- Lokale præster kan findes via portalen sogn.dk, men det er ikke et krav, at man bor i sognet.