Fortsæt til hovedindholdet
30. januar 2026

Fire nye præster i Aalborg stift

29. januar blev Martin Rohr Gregersen, Ida Klint Sørensen, Charlotte Rørth og Alma Elisabeth Ljungvall-Mortensen ordineret til præster i Aalborg stift.

Martin Rohr Gregersen, Ida Klint Sørensen, biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Charlotte Rørth og Alma Elisabeth Ljungvall-Mortensen ved ordinationen i Budolfi Kirke 29. januar. Foto: Lars Horn

Af Ingeborg Marie Nielsen

Aalborg stift har fået fire nye sognepræster. 

29. januar blev kandidat Martin Rohr Gregersen, cand. theol. Ida Klint Sørensen, kandidat Charlotte Rørth og cand. theol. Alma Elisabeth Ljungvall-Mortensen ordineret ved en gudstjeneste i Aalborgs domkirke Budolfi Kirke.

De er alle ansat fra 1. februar som sognepræster i henholdsvis Vestervig-Agger Pastorat (kbf.), Vester Hassing Pastorat og Ulsted Pastorat (kbf.), Midt Hellum Herreds Pastorat (kst.) samt Støvring-Gravlev Pastorat.

"I sendes vidt forskellige steder hen i det store Aalborg stift, men I sendes alle fire gode steder hen, hvor der er gode folk til at tage mod jer og give jer rammer for jeres virke.

I er alle fire reflekterende og eftertænksomme mennesker, der gerne lytter, men også gerne taler om Guds nåde, der skal høres. Jeg er meget tryg ved at sende jer ud i folkekirken i dag," sagde biskop Thomas Reinholdt Rasmussen i sin tale til ordinanterne.

Læs hele talen her.