Hvordan sikrer vi, at evangeliet fortsat forkyndes levende og nærværende – både i byens tætte kvarterer og i landets små lokalsamfund?
Aalborg Stift har igangsat et toårigt strukturprojekt, der skal hjælpe os med at forstå og forme fremtidens kirkelige landskab.
Baggrunden er tydelig: Befolkningen flytter, og det demografiske landskab ændrer sig. Flere mennesker flytter til byen, mens mange landsogne bliver færre.
Det kalder på overblik, omtanke og handling. Formålet er at skabe bæredygtige strukturer, som giver gode vilkår for præster, menigheder og lokal forankring. Vi skal være til stede i hele stiftet, og vi skal turde tale om nye måder at være til stede på, der sikrer en folkekirke i både samtid og i fremtid.
På denne side kan du følge med i arbejdet, læse baggrunden, finde materialer og se, hvordan du og dit sogn bliver inddraget undervejs. Strukturudvikling handler ikke kun om tal. Det handler om at skabe gode forudsætninger for bæredygtige embeder, sogne, menigheder og provstier i byen og på landet, så evangeliet også i fremtiden kan forkyndes overalt i stiftet.
Indledning (Thomas), siger biskoppen. Projektet giver os et væsentlig grundlag at stå på, når vi skal træffe de store beslutninger om fremtidens Aalborg stift; et grundlag, som betyder, at vi ikke hopper fra tue til tue. Det skal være sådan, at vi også om 30 år har en nærværende og relevant folkekirke, siger han.
Her på siden kan du løbende finde mere information og viden om strukturarbejdet i Aalborg Stift. Du kan også læse med i nyhedsrullet på Folkekirkens IntraNet