Folkekirke i samtid og i fremtid

Tema

Strukturudvikling i Aalborg Stift

Befolkningen flytter, og det demografiske landskab ændrer sig. Flere flytter til byen, mens mange landsogne får færre indbyggere.

Hvordan kan folkekirken skabe rammerne for, at evangeliet fortsat kan blive forkyndt levende og nærværende – både i byens tætte kvarterer og i landets små lokalsamfund?

Aalborg Stift med udgangspunkt i det spørgsmål igangsat et strukturprojekt, der skal bidrage til at skabe overblik og indsigt i de demografiske forandringer på tværs i stiftet for at forstå, hvordan de påvirker folkekirken nu og i fremtiden.

Denne viden skal danne grundlag for udarbejdelsen af en strukturstrategi for Aalborg Stift, der skal understøtte lokale og fælles drøftelser om fremtidens kirkelige organisering i stiftet med blik for både lokale behov og stiftets samlede udvikling.

Projektarbejdet omfatter blandt andet analyse af data og udvikling, demografi, medlemstal og flyttemønstre og viden fra undersøgelser og rapporter. Foto: Hans Ravn

Baggrund

Aalborg Stift står – ligesom resten af folkekirken – midt i en udvikling, hvor befolkningen flytter rundt, og det demografiske landskab ændrer sig.

Flere mennesker bosætter sig i byerne, mens mange områder oplever tilbagegang i indbyggertal. Denne udvikling påvirker rammerne for kirkens arbejde og giver anledning til at rejse et centralt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at folkekirken fortsat er nærværende og levende overalt i stiftet også om 10-20 og 30 år, når samfundet og vilkårene forandrer sig?

For at forholde sig konstruktivt til dette spørgsmål, har Aalborg Stiftsråd i 2025 igangsat et strukturarbejde, der skal skabe et bedre grundlag for at forstå og arbejde med fremtidens folkekirke i Nord- og Nordvestjylland.

Tidslinje og proces

Organisering og fokus

Aalborg Stifts strukturprojekt forløber over en 2-årig periode med afsæt i viden, dialog og lokal inddragelse. Strukturarbejdet fortsætter lokalt efter projektperioden.

Arbejdet bliver ledet og koordineret af strukturmedarbejder Mette Olesen, som er ansat af Aalborg Stiftsråd som projektleder.

Projektet er organiseret med en styregruppe bestående af:

- Thomas Reinholdt Rasmussen (biskop)
- Karsten Konradsen (stiftsrådsformand)
- Mette Moesgaard Jørgensen (provst)
- Anne Sophie Bredmose Jakobsen (sognepræst)
- Julius Sebastian Bang Holst (sognepræst)
- Inger-Lisbeth Munch Gaardbo (menighedsrådsmedlem)
- Kim Samuelsen (provstiudvalgsmedlem)
- Helle Hindsholm (stiftskontorchef)

Projektet lægger vægt på, at handlemuligheder for fremtiden bliver drøftet og udviklet i fællesskab og med respekt for lokale forskelle.

Samtidig er der fokus på at skabe et fælles overblik på tværs af stiftet og danne et nuanceret billede af situationen, der tager højde for både udfordringer og muligheder.

Aalborg Stifts strukturprojekt har også indsamlet viden fra tidligere strukturarbejde i folkekirken, lokale erfaringer og perspektiver fra andre sektorer og kommunal planlægning. Foto: Anika Thorø Weber

Fra analyse til handling:
Strategi for det fremtidige strukturarbejde

Projektets indsamlede materiale giver et samlet overblik over den demografiske udvikling, samfundstendenser, lokale forskelle og de udfordringer og muligheder, som folkekirken står overfor i de kommende årtier.

Denne viden danner grundlag for udarbejdelsen af en strukturstrategi for Aalborg Stift.

Strategiens formål er at skabe et fælles perspektiv på, hvordan folkekirken fortsat kan være nærværende, relevant og bæredygtig i hele stiftet.

Strategien skal understøtte lokale og fælles drøftelser om fremtidens kirkelige organisering i stiftet og bidrage til, at beslutninger træffes i fællesskab på et oplyst grundlag med blik for både lokale behov og stiftets samlede udvikling.

Strategien forventes at være klar i efteråret 2026.

Når strategien er vedtaget, vil fokus gradvist flytte sig fra analyse til handling. Her skal strategiens anbefalinger omsættes til konkrete initiativer og handlinger med det formål at understøtte en folkekirke, der også i fremtiden er nærværende, relevant og bæredygtig for mennesker i Nord- og Nordvestjylland.

Mere information om strategien følger her på hjemmesiden, når strategien ligger klar.

tal & Fakta

Den demografiske udvikling

For mere viden om den demografiske udvikling, er der information og tal at hente her:

Folkekirken i tal

https://www.fkuv.dk/viden-og-udvikling/folkekirken-i-tal/sognerapporter
Sognerapporterne fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter præsenterer tal for sognets befolkning og tal for brug af folkekirkens ritualer.

https://www.fkuv.dk/viden-og-udvikling/folkekirken-i-tal

Find tal om udvikling i medlemstal, dåbstal, begravelsestal og mange tal og fakta vedr. udviklingen i folkekirken på stifts- og provsti-niveau.

https://www.fkuv.dk/viden-og-udvikling/vidensbank
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har udgivet publikationer, der giver indsigt i tidligere erfaringer med strukturarbejde.

Demografiske i tal

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/folkekirke/medlemmer-af-folkekirken

På Danmarks Statistik præsenterer tal om den demografiske udvikling i Danmark, og der er et særskilt tema med tal fra folkekirken.

www.folketal.dk
Find statistik vedrørende befolkningsudvikling i de danske kommuner, der giver en let tilgængelig visualisering af udviklingen på kort.
Data fra siden er fra Danmarks Statistik.

Viden om kommunale strukturer

https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/main.aspx
Det er ikke kun folkekirken, der som følge af den demografiske udvikling skal forholde sig til nye vilkår. De kommunale strukturer påvirkes også af den demografiske udvikling, bl.a. skolestrukturer. På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside er der mere viden om udvikling i elevtal på alle grundskoler i Danmark.

https://www.kl.dk/oekonomi-og-administration/oekonomi-og-styring/kend-din-kommune

Kommunernes Landsforening (KL) udgiver årligt nøgletal for kommunerne for forskellige sektorområder. Her er der tal og fakta, der kan være relevante for folkekirken.

https://kommuneplaner.plandata.dk/

Det er et lovkrav, at alle danske kommuner udarbejder en kommuneplan. En kommuneplan er en samlet plan for hele kommunens fysiske udvikling i de kommende 12 år. Planen revideres hvert 4 år. Kommuneplanen beskriver kommunens mål for arealanvendelse, byggeri, infrastruktur og andre fysiske forhold. By-hierarkier er en central del af kommuneplanlægningen, fordi de bruges til at styre udviklingen mellem byer og lokalsamfund inden for en kommune. By-hierarkier hjælper kommunen med at prioritere investeringer og planlægning, f.eks. hvor der kan udlægges nye boligområder og erhvervsområder, eller hvor servicefunktioner som skole, indkøb og offentlig transport bør koncentreres. Plandata.dk er en offentlig database, hvor alle kommuneplaner og andre planer efter planloven kan findes.