Folkekirken er også til stede under forandrede vilkår
I efteråret er der afholdt tre stormøder rundt om i stiftet for menighedsråd, provster, præster og medarbejdere. Det fjerde og sidste holdes 1. december.
Møderne er en del af det strukturprojekt, som stiftsrådet har sat i gang, og som skal give os et godt grundlag at træffe de kloge beslutninger på.
Verden ændrer sig altid, og derfor er strukturarbejde et vedvarende arbejde. Opgaven er, at vi er en nærværende og relevant folkekirke i alle egne af stiftet, også om 10 og 20 år.
Allerede i dag er vi folkekirke på forskellige måder. Den lokale egn sætter sit præg på folkekirken, og således også opgavernes karakter, om det er i landsogne, på institutioner eller i store bykirker.
Vi skal fortsætte med at være en sammenhængende folkekirke i regionen. Og vi skal fastholde og styrke båndet mellem kirke og folk, for det værste, der kan ske, er, at det bliver brudt. Så er folkekirken ikke længere til.
Det har været utroligt spændende at deltage i stormøderne og opleve den grundighed og omhu, der er gået til værks med.
Det letteste vil jo altid være at sige, at andre skal gøre noget. Men tværtimod har jeg oplevet på møderne, at man har set på sig selv og tænkt over, hvordan vi på vores sted kan være folkekirke under forandrede vilkår. Det har været en meget stor oplevelse.
Der kan sagtens opstå bekymringer i et sådant arbejde. Bekymringer over, hvad det nu betyder for mig og min kirke, eller om projektet overhovedet når i mål. Det kan jeg godt forstå. Men vi skal holde fast på, at vi gør det for at bevare den gode folkekirke, som betyder så meget for mange mennesker rundt om i stiftet.
Samfundet har de sidste 30 år bevæget sig ind mod de store byer, men vi insisterer på at være til stede både i tyndt befolkede områder og i tæt befolkede områder. Det kræver klog fordeling af ressourcerne. Det er også det, strukturprojektet skal give os forståelse om.
Nu er året ved at være gået, og advent kommer, som det går. Advent er forventning om, at trods mørket kommer lyset.
Midt i struktursamtaler og lignende, må vi ikke glemme, hvad det hele handler om: at vi lever i nådens tid. At vores liv er et liv under tilgivelsens fortegn.
Det er det egentlige under, som vi nu venter på, skal fortælles igen i det smukke evangelium til juledag.
Glædelig adventstid.
Biskop,
Thomas Reinholdt Rasmussen