Nyhedsbrev nr.2 - Januar 2026
Af projektleder Mette Olesen
I efteråret 2025 samlede Aalborg Stift mere end 400 menighedsråds- og provstiudvalgsmedlemmer til fire stormøder om fremtiden for Aalborg stift.
Møderne blev holdt i Hadsund, Hjørring, Nørresundby og Thisted, og deltagerne bidrog med stort engagement, eftertanke og lyst til at tage fælles ansvar for folkekirkens udvikling.
Repræsentanter fra 124 menighedsråd – det svarer til 64 procent af stiftets menighedsråd – samt repræsentanter fra alle 14 provstiudvalg deltog. Det vidner om en folkekirke, der ønsker at forme sine rammer aktivt og sammen.
Befolkningen flytter sig
Biskoppen og jeg indledte hvert stormøde med at vise fremskrivninger af den demografiske udvikling i stiftet.
Find oplægget fra stormøderne her
Det er tydeligt, at der i hele stiftet sker en bevægelse fra mange landdistrikter mod store og mellemstore byer med centrale funktioner såsom skole, indkøbsmuligheder og andre institutioner. Samtidig viser prognoser, at alle provstier ser ud til at få flere ældre og færre erhvervsaktive, og at medlemsudviklingen ikke er fulgt med befolkningsudviklingen. Nogle steder er befolkningsudviklingen fx positiv mens medlemsudviklingen er negativ. Det er altså ikke givet at man får flere medlemmer i folkekirken fordi man oplever en befolkningstilvækst.
Ressourcerne – både økonomiske og menneskelige – vil ændre sig i de kommende år, og det er nødvendigt at overveje, hvordan vi bedst tilpasser strukturen om kirkelivet til fremtidens virkelighed.
For selvom forkyndelsen uden diskussion er folkekirkens faste kerneopgave, er rammen om forkyndelsen under markant forandring, og spørgsmålet er, hvordan provstier og pastorater bedst ruster sig til de næste 10 og 20 år.
Mere samarbejde på tværs
Efter oplægget talte deltagerne ved bordene om, hvilke handlemuligheder, der er realistiske og nødvendige nu og på sigt. Selvom de havde forskellige lokale udgangspunkter, var der i udpræget grad fælles retning. Uanset om samtalen foregik i øst, vest, nord eller syd dukkede de samme temaer og handlemuligheder op i samtalerne.
Et af de tydeligste temaer var behovet for mere samarbejde på tværs af sogne og pastorater. Fælles løsninger inden for administration, kirkegårdsdrift, HR, regnskab og personale kan give faglige, økonomiske og organisatoriske fordele. Samarbejde blev set som en nødvendig vej til at skabe kvalitet, bæredygtighed og fleksibilitet i en fremtid med færre ressourcer.
Et andet gennemgående tema var sognestrukturen. Flere pegede på, at større enheder kan styrke rammen om kirkelivet og gøre det lettere at tiltrække præster, kirkefunktionærer og frivillige.
Flere mente også, at eventuelle større strukturelle ændringer med fordel kan træffes på provstiniveau eller stiftsniveau for at lette presset på de enkelte menighedsråd og skabe fremdrift og retning for udviklingen i stiftet.
Deltagerne talte i høj grad også om kirkegårde og bygninger, som mange steder er forbundet med store driftsopgaver og poster på driftsbudgettet. Her blev stordrift, omlægning til mindre vedligehold og mere fleksible løsninger nævnt som veje til bæredygtig drift i fremtiden. Mange så også muligheder for at bruge kirkerne og kirkerummene mere fleksibelt.
Kirkelivet var naturligvis også et centralt tema. Deltagerne talte om behov for at udvikle flere gudstjenesteformer og aktiviteter, der afspejler befolkningens behov og rytmer, herunder hverdagsgudstjenester, nye liturgiske formater og målrettede tilbud til børn, unge og andre målgrupper. Flere understregede, vigtigheden af ikke kun at se på befolknings- og medlemsgrundlag, men også at prioritere ressourcerne der, hvor der er et aktivt kirkeliv og hvor der kaldes på kirken.
Forventninger præget af håb
Ved mødernes begyndelse blev alle deltagere opfordret til at dele deres forventninger og bekymringer til strukturarbejdet på udleverede postkort, som man kunne aflevere, når mødet sluttede. Det gjorde 120 af deltagerne, og deres svar tegner et tydeligt billede.
De største bekymringer handler om risikoen for at miste lokal forankring og nærhed, om den præstemangel, der opleves mange steder og om, at drift og vedligehold af bygninger og kirkegårde optager for mange ressourcer både i dag og på længere sigt.
Mange er også bekymrede for, at processen med at tilpasse strukturerne kan gå for langsomt eller ender i snak frem for handling.
Til gengæld bærer forventningerne præg af håb.
Deltagerne udtrykker ønsker om tydelig retning for strukturarbejdet i stiftet, om stærkere samarbejde og om klarhed om præstedækning og fremtidig struktur. Flere fremhæver, at forandringerne giver mulighed for at tænke nyt og skabe gode rammer for kirkeliv i både by og land.
Næste skridt
Næste skridt i strukturprojektet bliver at samle de demografiske og økonomiske analyser med input fra stormøderne og bearbejde dem til et samlet grundlag, som stiftet i løbet af første halvår 2026 vil arbejde videre med og drøfte i styregruppe, på stiftsrådet og i fællesmøde med provstiudvalg.
Materialet danner det fundament, som en fremtidig strategi for strukturarbejdet i stiftet skal bygges på.
Formålet med strategien er at skabe fælles retning på tværs af folkekirkens enheder for de tiltag og handlinger, der er relevante og nødvendige, så hele stiftet kan styrke rammen om forkyndelsen – både i samtiden og fremtiden.
Engagementet på stormøderne viser, at der er stor vilje til at gå vejen sammen.
Nyhedsbrev nr.1 - Juli 2025
Af projektleder Mette Olesen
Strukturprojektet i Aalborg Stift er i fuld gang, og vi er nu trådt ind i en fase, hvor erfaringer, data og lokale perspektiver skal samles til et overordnet billede af, hvor vi står – og hvor vi bevæger os hen.
Aalborg Stiftsråd igangsatte den 1. februar 2025 et to-årigt strukturprojekt. Baggrunden for beslutningen var ændringer i demografien i Aalborg stift, der igennem længere tid har medført en mærkbar tilflytning fra land til by.
Således bor mere end halvdelen af Aalborg stifts indbyggere i 2024 i Aalborg by og opland.
Formålet med projektet er at skabe gode forudsætninger for bæredygtige embeder, sogne, menigheder og provstier, så evangeliet også i fremtiden kan forkyndes overalt i stiftet, for de ressourcer, der er til rådighed.
Igennem projektet kortlægges den nuværende og fremtidige demografiske og økonomiske situation i stiftet. Stiftes menighedsråd, præster og provster bliver inddraget for at indsamle lokale erfaringer og igangsætte fælles drøftelser af fremtidige handlemuligheder.
Læs mere om baggrund, formål og projektorganisering her
Sådan har vi grebet arbejdet an
Det første halve år er blevet brugt på at skabe et fundament for projektet. Dels ved at tilrettelægge en procesplan for, hvordan projektets interessenter kan blive mest muligt inddraget i projektets forskellige faser og dels ved at etablere et vidensgrundlag, der giver indsigt i de faktorer, der nu og i fremtiden forventes at ville påvirke folkekirken på tværs af stiftet.
De demografiske forskydninger, vi oplever i Aalborg stift, har haft og vil fortsat få betydning for folkekirken.
For at give et indblik i, hvordan udviklingen har set ud de sidste 10 år, og hvordan udviklingen forventes at se ud de kommende 10 år, er store mængder demografiske data indsamlet igennem Danmarks Statistik og kommunale befolkningsprognoser.
De nord- og nordvestjyske kommunerne foretager i deres kommuneplanlægning også strukturelle valg, der vil påvirke folkekirken, bl.a. i forhold til skolestrukturer, ældreområdet, bystrukturer mv.
Disse data er også indsamlet og kortlagt på tværs af provstierne, da de har betydning for den kommunale planlægning af offentlige services. Den folkekirkelige struktur og den kommunale struktur kan således ses i sammenhæng.
På både kommunalt og statsligt niveau er der også igangværende planlægning og lovforslag, der både direkte og indirekte vil påvirke rammerne for folkekirken.
Fra By-, Land- og Kirkeministeriet er to store lovforslag i høring. Det ene er lovforslag om forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet. Det andet handler om finansiering af folkekirkens fællesopgaver (lovforslag om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens økonomi). Begge lovforslag kan, hvis de bliver vedtaget, skabe nye vilkår for folkekirken.
Herudover kommer anden statslig lovgivning og kommunale initiativer, der også mere indirekte vil påvirke folkekirken: Landdistriktsudspil, aftaler om grøn trepart, planer for klimasikring og tilpasning, planlægning for mere vedvarende energi, strategier for fremtidens kollektive trafik mv. Disse perspektiver er også taget med for at give et billede af den samtid og fremtid, folkekirken skal agere i.
Erfaringer og vidensgrundlag fra igangværende og tidligere projekter bringes ligeledes i spil. Blandt andet udgiver Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV) løbende publikationer, der giver indsigt i udviklingen i Folkekirken.
En folkekirke i bevægelse
Den kortlægning, der er gennemført i projektets første fase viser, at de demografiske forskydninger i stiftet er tydelige. Vi ser en markant urbanisering, hvor flere flytter mod byområder, mens landområderne tyndes ud. Det er ikke kun i de største danske byer, hvor der ses en fremgang i befolkningen. Også internt i kommunerne, ses det, at befolkningen typisk flytter mod de større byer med omkring 2000-3000 indbyggere. Byer, hvor der også er et vist udbud af servicefaciliteter, f.eks. skole og indkøbsmuligheder.
Samtidig stiger andelen af ældre borgere, og antallet af erhvervsaktive falder. En tendens, der er særligt tydelig i Region Nordjylland.
Denne udvikling er ikke ny, men den bliver mere tydelig i fremtiden – og mere udfordrende for den folkekirkelige struktur, også i et fremtidigt perspektiv.
Et hovedspørgsmål i projektet er derfor:
Hvordan kan vi skabe rammerne for en nærværende folkekirke – også i en fremtid, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig?
En bred dialog og inddragelse er en central del af projektet
Projektet skal give interessenter indsigt i de vilkår, folkekirken skal agere i både nu og i fremtiden. På baggrund af kortlægning og data, har projektet til hensigt at understøtte en åben og konstruktiv samtale om nutidens og fremtidens folkekirke på tværs af stiftet, hvor lokale forskelligheder ses som en styrke - og hvor lokale erfaringer og ideer kan bringes i spil.
Det er centralt, at alle aktører får mulighed for at tage medansvar for at finde gode handlemuligheder på de forandringer, vi ser.
Dialogen er allerede i gang. I den første del af projektet har der blandt andet været møder med alle provsterne i stiftet, stiftsrådet er løbende blevet inddraget og orienteret, der har været gode dialoger med menighedsrådsmedlemmer til åbent hus i Bispegården og dialog om projektet ved sommerens Stiftspræstestævne.
Det videre forløb – efterår med endnu mere fokus på inddragelse
Alle de gode dialoger, der allerede har været, har medvirket til at bringe erfaringer og lokale perspektiver i spil. Dialogen stopper naturligvis ikke her.
Igennem projektet ønsker vi at fortsætte den gode dialog, og næste skridt er at invitere menighedsrådsmedlemmer til infomøder. Møderne vil være geografisk fordelt i stiftet og alle menighedsråd bliver direkte inviteret.
Få overblik over møder og dialogarrangementer her
Formålet med disse møder er dels at give indsigt i det vidensgrundlag, der er skabt i projektets første fase, men også at starte en dialog om, hvordan alle aktører og niveauer i stiftet sammen kan agere proaktivt i de vilkår, der tegner sig for folkekirken i fremtiden - og hvordan vi kan finde gode, lokale løsninger på de fælles udfordringer, vi står overfor.
Vi håber, at så mange som muligt vil deltage i disse møder, og ser frem til den gode dialog.
Har du spørgsmål til projektet, kan du læse mere og finde kontaktinformationer her