Sygehuspræsterne står til rådighed for både pårørende og patienter uanset sygdomsforløbet. Derudover står de også til rådighed for sundhedspersonalet, der kan have brug for at tale om svære oplevelser i forbindelse med arbejdet. Når hverdagssproget ikke længere rækker, oplever mange, at kirkens ritualer og det religiøse sprog kan være en støtte. Uanset om man er troende eller ej, kan det være en lettelse at få sat ord på svære følelser og til tider ubærlige livsvilkår.
Sygehuspræstens opgaver
- At tilbyde samtale til patienter
- At tilbyde samtaler til pårørende
- At tilbyde samtaler til sundhedspersonale
- At afholde gudstjenester og kirkelige handlinger på sygehuset
- At forestå kirkelige handlinger - nøddåb, vielser, m.v. - på sygehuset
- Flere sygehuspræster deltager også i sorggruppearbejde for syge og pårørende
Læs mere om sygehuspræsternes arbejde på Folkekirken.dk
Hør tidligere sogne- og sygehuspræst Ruth Østergaard fortælle om sygehuspræstens opgaver